Meny

Javascript verkar inte påslaget? - Vissa delar av Lunds universitets webbplats fungerar inte optimalt utan javascript, kontrollera din webbläsares inställningar.
Du är här

Studielivet, bolig og pendling

Lær om studieliv og muligheder for dig at få en bolig eller pendle til Sverige.

Blond kvinnlig student lagar mat, med korridorsgrannar i bakgrunden. Foto.

Studielivet er unikt i Lund med de mange nationer (foreninger for studerende), hvor studerende kan mødes på tværs af uddannelser.

Der findes utrolig mange muligheder for at engagere sig i studielivet. Det er muligt at tilfredsstille de fleste interesser, og hvis ikke din interesse er repræsenteret, er det nemt selv at starte et nyt projekt. Du kan engagere dig i alt fra radio, TV, teaterforeninger, politiske organisationer, arbejde på nationerne og meget, meget mere. Studielivet bygger på frivilligt engagement, og du får et fantastisk netværk og venner for livet.

Her kan du læse mere om studielivet i Lund, finde oplysninger om nationerne og meget mere

I Helsingborg omgås de studerende hinanden i ”Stampus”

En dansk studerende fortæller om studielivet i Lund:

”Det bedste med Lund, må jeg dog sige, er nationerne. Aldrig har jeg oplevet så velfungerende et koncept, og jeg har haft nogle af mine bedste oplevelser på byens nationer. På nationerne kan man købe lækker frokost alle hverdage, om aftenen kan man få sig en billig øl eller aftensmad i en god og hyggelig atmosfære, og i weekenderne er der billig brunch, gode fester og koncerter samt andre større arrangementer, hvor alle studenterne mødes på kryds og tværs. Nationerne er en god måde at møde andre studerende fra mange forskellige fag på, og min personlige oplevelse er, at folk er meget venlige og åbne, hvorfor det er let at få nye venner, når man enten besøger eller arbejder på en nation. Efter at have oplevet nationslivet på nært hold, så kan det være svært at forstå, hvorfor fænomenet ikke findes i alle studiebyer.” 
Sally, studerende i socialantropologi på Lunds universitet

Bolig

Det er almindeligt, at man kan kommer på venteliste i nogen tid for at få studiebolig. Ved semesterstart kan det være en udfordring at få en bolig i Lund.

AF Bostäder, den Akademiske Forenings boligforening, har studieboliger.

Afbostader.se

Husk at skrive dig op i god tid, der åbnes sædvanligvis for nye studenter, der skal læse til efteråret, i midten af juli. Nye studerende, der bor uden for Skåne-området, har ligeledes fortrinsret (beskrevet som ”novischförtur”) til visse af boligerne. Der bliver derudover trukket lod om et antal af boligerne for nye studerende i løbet af sommerferien.

Bopoolen er en boligforening, som drives af studentkåren (de studerendes forening).

Bopoolen.nu

I Helsingborg findes der blandt andet seks forskellige kollegier:

Helsingborgsstudent.se

I Malmø findes Malmö Studenthus.

Malmostudenthus.com

Du kan også komme på venteliste til en bolig på den nation, du er medlem af.

Læs mere om at finde bolig. Her finder du også en liste med de forskellige udlejere.

Hvis du flytter til Sverige, skal du huske at registrere dig på skattekontoret og desuden blive optaget i den svenske sygeforsikring ”Forsäkringskassan”.

Pendling

Øresundstogene afgår hvert 10. minut om sommeren og hvert 20. minut om vinteren mellem København, Malmø og Lund, og der går færger mellem Helsingør og Helsingborg flere gange i timen.

Lund er en lille by

Lund anses for at være den bedste studieby i Sverige, med alt inden for rimelige gå- og cykelafstande. Byen har et spændende campus-miljø, et summende studieliv, en international atmosfære og gamle studietraditioner. I dag er næsten halvdelen af Lunds befolkning studerende.

Helsingborg

4 200 af Lunds universitets studerende studerer på Campus Helsingborg.

Malmø

I Malmø findes der Konsthögskolan, Musikhögskolan og Teaterhögskolan (ikke højskoler i dansk forstand - det er dele af universitetet).

Transportstøtte

Hvis du har fået din uddannelse godkendt til SU, er du berettiget til transportstøtte. Som pendler kan du ansøge om et rabatteret pendlerkort, et Ungdomskort. Dette er væsentlig billigere end et almindeligt pendlerkort over Øresund. Du ansøger på ungdomskort.dk.

Læs mere om vilkårene

Velkommen til Lunds Universitet!

Sidansvarig:

Fakta: Det svenske uddannelsessystem

Alle uddannelser og kurser er gratis i Sverige for danskere. I det svenske uddannelsessystem findes der to forskellige uddannelsesforløb:

Du kan enten følge et helt uddannelsesprogram eller sammensætte en uddannelse ved at tage en række enkelte kurser (Fritstående kurser). Det er også muligt blot at tage enkeltstående bachelor- eller overbygningskurser uden at tage en hel uddannelse. Her skal man blot være opmærksom på, at det kun er muligt at få SU til hele uddannelser.

Kursernes omfang opgives i ”högskolepoäng” (hp). 30 hp modsvarer et halvt års studier på 30 ECTS.

Kontaktoplysninger

Box 117, 221 00 LUND
Telefon 046-222 00 00 (växel)
Telefax 046-222 47 20
lu [at] lu.se

Fakturaadress: Box 188, 221 00 LUND
Organisationsnummer: 202100-3211
Om webbplatsen